Kristus er opstanden!
Det er tidligt morgengry påskemorgen. I dag vibrerer en stille tone fra alle landets kirkeklokker, som forkynder det for os: døden er ikke mere. Kristus er opstanden.
Jo døden er omkring os, den hærger stadig. Men den er overvundet af Kristus. Døden selv er blevet en påske – en forbigang – en overgang.
I påskenatten er der blevet fejret påskenatsgudstjenester rundt om i Danmark. Her synger koret: “med døden trådte han døden under fode. Og for dem som var i gravene gav han liv, gav han liv”. Store ord. Ord vi håber på og vover at tro. Døden er besejret. Graven var tom.
Nu er vi på vej til gudstjeneste i landets kirker, og skal lytte os ind på det samme. Kristus er opstået fra de døde som den første af mange. I dåben blev vi samtidige med Kristus. Vi blev begravet med ham og opstod med ham. Og det giver os håb. Håbet om at vores død blot er en dør, en overgang, ind til det evige liv hos Gud.
Det er en festdag. Og i dag brydes fasten. For forberedelsestiden er omme. Vi har vandret med Kristus gennem lidelse og død. Og ud i opstandelsen. Nu skal der festes. For den opstandne er hos os, og det betyder fest.
Fastetiden er ovre. Fornyede griber vi atter livet i al dets fylde. Som en fejring af livet og opstandelsen tager vi atter del i alle livets gaver.
Glædelig påske!